Vi søger kunstnere til denne udstilling.
Vi hygger os med lidt uhygge i denne tid. Vi vil fejre Allehelgens dag og mindes de dødes dag med en udstilling om rigtig uhygge. Vi mener det både alvorligt og sjovt. DEt er god underground Art. Vi der kender en mexicaner ved at Allehelgen og De dødes dag minder meget om hinanden og ligger næsten på samme dag. Derfor vil vi mindes vores døde både til ære for vores egen og alle de andre kulturer med en rigtig uhygge udstilling med ægte kunst. Her er en forklaring om både vores egen Allehelgens dag og De dødes dag
fra Mexico.
fra Mexico.
Allehelgensdag (tidl. også Hellemisse) er i den danske folkekirke den 1. søndag i november.[1]
Dagen er til minde om alle kristne helgener og martyrer. Når man noterede de hellige mænd og kvinder på forskellige af årets dage, havde man alligevel ikke alle med. Derfor lavede man denne "ekstra" dag. I de senere år er det blevet en almindelig skik at mindes de døde ved på allehelgensdag at tænde lys på gravene. I mange kirker oplæses navnene på det forløbne års afdøde i sognet.[1]
Traditionelt, i Danmark frem til Helligdagsreformen af 1770 og stadig i den katolske kirke, ligger dagen på selve 1. november,[1] mens det i Sverige er mere kompliceret: Der er ingen, der har navnedag den 1. november, dagen hedder blot Allhelgonadagen. Til gengæld er det helligdag, Alla helgons dag, lørdagen før den første søndag i november. Den første søndag i november er så Söndagen efter Alla helgons dag, men kaldes også Alla själars dag. Aftenen før allehelgensdag er ifølge dansk tradition allehelgensaften.[1]
De Dødes Dag (spansk: Día de Muertos) er en mexikansk fejring som gennemføres den 1. og 2. november. Dagens fejring er en blanding af præcolombiansk kultur og de katolske alle sjæles dag og allehelgensdag. Det er en festdag både i Mexico og Mellemamerika samt store dele af USA, hvor der befinder sig mange mexicanere og mellemamerikanere. Oprindelsen for fejringen af de dødes dag i Mexico kommer fra før de spanske conquistadorer ankom til kontinentet. Der er registreret fejringer fra aztekere, mayaere, purépechaer, nahuaer og totonacaer. Tegn tyder på at fejringerne har foregået i flere tusind år. Tidligere var det normalt at beholde kranier som trofæer og vise dem frem under ritualer som symboliserede døden og genfødslen nu klæder man sig ud som skeletter. Før den spanske erobring blev fejringen udført i juni og juli. Efter katolicismen fik indpas blev fejringen flyttet til oktober/november så det passede sammen med alle sjæles dag. De Dødes Dag blev optaget på UNESCOs liste over Mesterværker i mundtlig og immateriel kulturar i 2008.[1]
Dagen er til minde om alle kristne helgener og martyrer. Når man noterede de hellige mænd og kvinder på forskellige af årets dage, havde man alligevel ikke alle med. Derfor lavede man denne "ekstra" dag. I de senere år er det blevet en almindelig skik at mindes de døde ved på allehelgensdag at tænde lys på gravene. I mange kirker oplæses navnene på det forløbne års afdøde i sognet.[1]
Traditionelt, i Danmark frem til Helligdagsreformen af 1770 og stadig i den katolske kirke, ligger dagen på selve 1. november,[1] mens det i Sverige er mere kompliceret: Der er ingen, der har navnedag den 1. november, dagen hedder blot Allhelgonadagen. Til gengæld er det helligdag, Alla helgons dag, lørdagen før den første søndag i november. Den første søndag i november er så Söndagen efter Alla helgons dag, men kaldes også Alla själars dag. Aftenen før allehelgensdag er ifølge dansk tradition allehelgensaften.[1]
De Dødes Dag (spansk: Día de Muertos) er en mexikansk fejring som gennemføres den 1. og 2. november. Dagens fejring er en blanding af præcolombiansk kultur og de katolske alle sjæles dag og allehelgensdag. Det er en festdag både i Mexico og Mellemamerika samt store dele af USA, hvor der befinder sig mange mexicanere og mellemamerikanere. Oprindelsen for fejringen af de dødes dag i Mexico kommer fra før de spanske conquistadorer ankom til kontinentet. Der er registreret fejringer fra aztekere, mayaere, purépechaer, nahuaer og totonacaer. Tegn tyder på at fejringerne har foregået i flere tusind år. Tidligere var det normalt at beholde kranier som trofæer og vise dem frem under ritualer som symboliserede døden og genfødslen nu klæder man sig ud som skeletter. Før den spanske erobring blev fejringen udført i juni og juli. Efter katolicismen fik indpas blev fejringen flyttet til oktober/november så det passede sammen med alle sjæles dag. De Dødes Dag blev optaget på UNESCOs liste over Mesterværker i mundtlig og immateriel kulturar i 2008.[1]
Underground Art / Underjordisk kunst er enhver form for kunst, der fungerer uden for konventionelle normer i kunstverdenen, en del af underjordisk kultur. Dette kan omfatte i det væsentlige enhver kunstgenre, der ikke er populær i kunstverdenen, inklusive visionær kunst og gadekunst. Underground art kan omfatte kunst skabt både lovligt og ulovligt, organiseret eller uautoriseret og kan i det væsentlige eksistere i enhver form.Underground Art betragtes ofte som en form for underjordisk kunst på grund af den popularitet uden for konventionelle kunstkanaler. I stedet for at blive vist i gallerier og museer, vises mest visionær kunst online, på musikfestivaler eller andre former for sammenkomster.
Underground Art betragtes også ofte som en form for underjordisk kunst på grund af dets ukonventionelle indstillinger. Igen, snarere end gallerier og museer, findes Underground art i udendørs rum, der bruger klistermærker, Lock On-skulpturer, installationer, stenciler og / eller spraymaling som middel.
Graffiti, en form for street art, henviser typisk til ulovlige former for street art. Offentligt svar på graffiti er ikke altid gunstigt og er ofte negativt. Andre siger, at uautoriseret kunst kommer fra et ønske om at sprede skønhed og gøre bybilleder mere interessante ved at male over tomme eller golde vægge.
Et kontroversielt punkt er, om disse typer kunst skal vises i en formel ramme. Guerillakunst falder ind under den tankeparaply. Det er underforstået, at disse handlinger for det meste sker på offentlig ejendom. [1]
Kunstnerne er:
Fotograf Esben Fog
Billedkunst Lotte Kjøller
Installation "Alfredos night" af Lotte Kjøllerog Detlow Moreleón
Lyd af komponist Alfredo Moreleón
stemme Detlow Moreleón
Billedkunstner Anna Kornum
Fotograf Barry Pringle
Underground Art betragtes også ofte som en form for underjordisk kunst på grund af dets ukonventionelle indstillinger. Igen, snarere end gallerier og museer, findes Underground art i udendørs rum, der bruger klistermærker, Lock On-skulpturer, installationer, stenciler og / eller spraymaling som middel.
Graffiti, en form for street art, henviser typisk til ulovlige former for street art. Offentligt svar på graffiti er ikke altid gunstigt og er ofte negativt. Andre siger, at uautoriseret kunst kommer fra et ønske om at sprede skønhed og gøre bybilleder mere interessante ved at male over tomme eller golde vægge.
Et kontroversielt punkt er, om disse typer kunst skal vises i en formel ramme. Guerillakunst falder ind under den tankeparaply. Det er underforstået, at disse handlinger for det meste sker på offentlig ejendom. [1]
Kunstnerne er:
Fotograf Esben Fog
Billedkunst Lotte Kjøller
Installation "Alfredos night" af Lotte Kjøllerog Detlow Moreleón
Lyd af komponist Alfredo Moreleón
stemme Detlow Moreleón
Billedkunstner Anna Kornum
Fotograf Barry Pringle
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.